Om Scarlets

Om Scarlets

Pressemeddelelse

THE SCARLETS - 2016

 

 

The Scarlets blev dannet i 1963, med Johnny Reimar som forsanger.

Gruppen bestod dengang af

Jan Pedersen, trommer, John Friis, bas, Steen Larsen, guitar, Kaj Christensen, klaver og Johnny Reimar, guitarist og sanger

I 1964 skulle Johnny Reimar bruge et par korpiger både til indspilninger og til koncertoptræden.

Lecia & Lucienne havde året forinden mødt Reimar og The Scarlets på et job i Greve.

 

I 1965 gik Johnny Reimar solo og Lecia & Lucienne, dengang bare 17 og 13 år, kom med

i The Scarlets og var de første piger som forsangere i et pigtrådsband.

Kaj Christensen trådte ud af Scarlets og ind kom Leif Larsen, som var og er, en spillemand på et flygel, lige fra "rock og Rull" til Beethoven. Dengang var der virkelig tryk på. The Scarlets var med fra den spæde "pigtråds" start og spillede på alle de dengang hotte spillesteder som HitHouse, Carousellen, Starclub, Dansetten i Tivoli, Jomfuburet på Strøget i København. m. fl.

Med de to piger som en væsentlig del af vocalgruppen, havde Scarlets muligheden for at brede sig over et stort internationalt repertoire, og gruppen med pigerne i forgrunden var, sammen med The Hitmakers, The Rocking Ghost, The Lollipops, The Defenders, The Lions, og The Baronets m.fl. et af periodens mest kendte pigtrådsband med mange pladeindspilninger, hitlisteplaceringer og optrædener i TV.

 

I de glade 60'ere havde Scarlets spillejobs alle ugens dage.

På hverdage i København og omegn, og i weekenderne rundt om i Landet. Bandet kørte i et gammelt Folkevognsrugbrød, med 6 bandmedlemmer, fuld oppakning med instrumenter, skiftetøj og tandbørster.

The Scarlets blev opløst i 1973. Lecia & Lucienne indspillede hittet "Rør Ved Mig".!

 

The Scarlets blev gendannet i 1988.

I årene der gik imellem, sang Lecia & Lucienne flere hits, bl.a. sang pigerne "Rør Ved Mig" helt til tops. Lecia var senere den kvindelige halvdel af et af tidens store danske popnavne, LABAN, der sluttede i 1988.

Lige umiddelbart efter, samledes The Scarlets til en kort revival, og spillede for fulde huse en uge august, 1988 i "Visevershuset" i Tivoli.

 

Næste optræden er i 2012, hvor koncertarrangør, Arne Worsøe sætter alle sejl til og arrangerer den store 50 års Pigtrådsgalla i Falkoner Centret, i november 2012

The Scarlets bliver gendannet og har spillet sammen siden.

Det bliver et varmt gensyn og et møde med flere af de gamle bands fra dengang tilbage i 60'erne.

I 2015 er der igen bud efter The Scarlets til optræden ved en stor Pigtråds Galla-koncert i Musikhuset i Århus. Igen med stor succes.

 

Kun få, men mest nødvendige ændringer i besætning:

Søren Skovbo, har afløst John Friis på bas, og trommeslager Jan Pedersen er afløst af en anden trommeslager, men resten af besætningen er den originale besætning helt tilbage fra 1965, og nu hvor de "gamle cirkusheste" stadig kan lugte savsmulden fra manegen, har de besluttet at forblive The Scarlets og tage rundt på landets mellemstore scener og spille for alle der elsker PIGTRÅD.

Gruppen er tit sammen privat, nyder livet, spiser god mad, og spiller Rock'n Roll og Pigtråd fra de gode gamle dage, da verden var lidt mindre "af lave".. 

The Scarlets har altid haft en helt speciel sound. Repertoiret udover gruppens egne hits, er bl.a. fra sanggrupperne, The Mama's & Papa's, The Beach Boys,The Beatles, Everly Brothers, men også fra Chuck Berry, Dusty Springfield, Cilla Black o.m.fl.

 

Scarlets 2016, består af seks musikere:

 

Steen Larsen Guitar

Leif Larsen Keyboard, Vocal

Søren Skovbo (ny) Bass

John Roger (ny) Trommer

 

Lecia Jønsson, Vocal

Lucienne Holritz Vocal

 

 

Copyright @ All Rights Reserved